Om mig

"Jeg brænder for a åbne hjerter."

Kaerligheden heler alt

Så længe jeg kan huske, har jeg elsket at åbne hjerter, jeg kan ganske simpelt ikke lade være.

Jeg elsker naturen, min mand, vores søn og hund, mine nære, fordybelse, sjov og ballade, flyde med, organisere, larme, være stille, være alene og sammen – med andre ord er jeg sammensat – ligesom dig!

Jeg elsker processen med de mennesker jeg har støttet og støtter – men i den grad også udfaldet og resultaterne.

Når jeg ser dem lyse, og stå i deres kraft, når de mærker friheden og modet til at gå ud og erobre sig selv, kærligheden og verden – på den mest kærlighedsfyldte og modige måde!

Jeg elsker som en anden detektiv at gå på opdagelse i det indre, lyse med min skarpe lygte, se, lytte, mærke, og stille de rigtige spørgsmål, komme ind til sagens kerne, så knuderne kan bindes op og lyset bryde igennem.

Jeg blander alle mine værktøjer fra mine uddannelser, mit levede liv og erfaringer fra mit virke.

Bodynamic, psykomotorikken, yogaen, fysioterapien, mine 3 år i shamanlære, familieopstilling og min intuition.

Jeg støtter de mennesker der kommer hos mig med at skabe ro i deres nervesystem, finde hjem i deres krop og hjerte. (Gen)opdage deres skjulte ressourcer, så de (igen) kan mærke hvem de også er, hvad de længes efter og tage de skridt som kalder for at lykkedes med det de drømmer om.

 

Min historie

Jeg forlod mit job som psykomotorisk terapeut i slutningen af 2015, og jeg skal være ærlig at sige, at jeg absolut ingen plan havde!

Det eneste jeg vidste var, at mit hjerte kaldte på noget andet, at jeg ville have større frihed og mere tid til at være sammen med min søn, min mand, gå ture i skoven, tage til vandet, mødes med veninder etc.

Jeg ville selv bestemme mine arbejdstider, arbejde max 15-20 timer om ugen og mest af alt følte jeg mig låst, trist og havde på ingen måde lyst til at møde op på mit arbejde eller noget som helst andet arbejde for den sags skyld.

Jeg brugte mine evner på mit arbejde, men det var i det skjulte, i hvert fald nogle af mine evner, det meste kan jo trods alt forklares med almindelige ord, da det spirituelle er en naturlig del af os alle – blot en naturlig del som ganske mange har glemt og gemt.

Jeg ville ikke længere skjule den naturlige del af mig – hellere ikke i mit arbejde. Jeg ville gerne at det spirituelle (igen) blev gjort hverdagsagtigt og naturligt, jeg ville forene verdner, bringe himmelen ned på jorden!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Navn:
E-mail: